Hjertestart

Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af pludseligt, uventet hjertestop uden for hospitalerne. Cirka 12 % af disse personer overlever (2012). Hjertestop rammer mennesker i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen.

Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis man omgående yder livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, omgående starter hjertelungeredning (HLR) og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt.

HLR består grundlæggende af to handlinger: brystkompressioner for at skabe blodcirkulation og indblæsninger for at levere ilt til kroppen. Dermed kan man i en begrænset periode beskytte de vitale organer som hjertet og hjernen mod varig skade.

HLR alene vil sjældent kunne ”genstarte” hjertet. Det vil i de fleste tilfælde kræve elektrisk stød/defibrillering fra en hjertestarter, som er den mest effektive behandling ved hjertestop.

Skal flere overleve deres hjertestop, kræver det, at vi i Danmark udbreder kendskabet til HLR og øger tilgængeligheden af hjertestartere samt villigheden til at bruge dem. På den måde vil flere kunne overleve et hjertestop i fremtiden.

Hvad er et Hjertestop?

Hvert minut tæller, når en person får et hjertestop. Chancen for at overleve falder med cirka 10% for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er en hurtig indsats af afgørende betydning.

Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.

Man kender ikke altid årsagen til hjertestop, men ofte skyldes det en blodprop i hjertet. Hjertestoppet kan opstå, når en eller flere af hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemuskulaturen med blod, bliver blokeret af en blodprop.

Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længere kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.

I Danmark ligger den gennemsnitlige responstid for ambulancer på ca. 8 minutter. På dette tidspunkt vil chancen for at overleve være minimal. Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke.

Sandsynlighed for overlevelse uden hjertemassage

Sandsynlighed for overlevelse med hjertemassage

Overlevelseskæden

 

Overlevelseskæden

Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis man omgående yder livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, alarmerer 1-1-2, omgående starter hjertelungeredning og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt. Fortsæt hjertelungeredning, indtil den sundhedsfaglige hjælp kan overtage og starte den avancerede hjælp.

Dette kaldes også for ”overlevelseskæden” og er en 4-trinsproces, som kan redde liv, hvis den foretages hurtigt og effektivt.

Overlevelseskæden beskriver en række handlinger, som alle har stor indflydelse på en persons chance for overlevelse i forbindelse med et pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital.

Overlevelseskæden består af følgende 4 led:

  • Tidlig erkendelse og alarmering
  • Tidlig hjertelungeredning (HLR)
  • Tidligt stød/defibrillering med en hjertestarter
  • Hurtig avanceret hjælp fra sundhedsfaglige personer

Hvad er en hjertestarter

En hjertestarter kan ”genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen.

En hjertestarter er et lille, transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og afgive et stød, ”genstarte hjertet” hvis indiceret. Til hjertestarteren følger stødelektroder, der skal sættes på brystkassen. Når hjertestarteren tændes, vil den guide dig gennem hele processen.

En hjertestarter er sikker og effektiv at bruge for lægfolk og sundhedsfagligt personale. Lægfolks brug af hjertestarter gør det muligt at afgive stød, mange minutter før den professionelle hjælp overtager, hvilket øger sandsynligheden for overlevelse markant.

Når et hjertestop opstår, er der i begyndelsen ofte ”elektrisk kaos” i hjertet, hvilket betyder, at hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen og derfor ikke pumper blodet rundt i kroppen.

Denne tilstand kaldes ventrikelflimmer/stødbar rytme (VF). I den tidlige fase af VF kan et eller flere stød fra en hjertestarter standse det elektriske kaos i hjertet og få hjertet til at pumpe igen. Det er afgørende, at der stødes så hurtigt som muligt, efter at hjertestoppet er indtruffet.

Hjertestarteren kan ikke vurdere, om personen har hjertestop, men analyserer via stødelektroderne hjerterytmen og fortæller herefter, om stød anbefales.

Hvis stød anbefales, vil hjertestarteren fortælle, at man skal trykke på den blinkende stødknap. Hvis stød ikke er muligt, vil hjertestarteren fortælle, at man straks skal starte HLR. Det er ikke muligt at komme til at støde, hvis hjertestarteren ikke anbefaler dette.

En hjertestarter kaldes også en defibrillator eller en AED, som er forkortelsen for automatisk ekstern defibrillator.

Hvad er en hjertestarter

Spørgsmål & Svar om hjertestop og hjertestartere

Find svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om hjertestop, førstehjælp og hjertestartere.

Hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter er et meget simpelt apparat, som via to elektroder kan analysere en persons hjerterytme og afgive et elektrisk stød til genopretning af hjerterytmen.

Hvad står AED for?

De nye hjertestartere til lægfolk betegnes også AED. Det står for Automatisk Ekstern Defibrillator.

Hvem kan betjene en hjertestarter?

De nye hjertestartere er designet til at blive brugt af lægfolk dvs. personer uden nogen form for sundhedsfaglig uddannelse. De er nemme og sikre at betjene. Ved hjælp af stemmevejledning, tekstbeskeder og grafiske illustrationer bliver førstehjælpere guidet igennem forløbet.

Kan man komme til skade ved at betjene en hjertestarter?

Indbyggede mekanismer i apparatet sikrer, at man ikke kan gøre nogen skade. Apparatet giver kun mulighed for at afgive elektrisk stød, når det genkender bestemte signaler, som optræder ved hjertestop. Der er imidlertid visse forholdsregler man skal tage, fx. må man ikke røre patienten, når der afgives et elektrisk stød.

Er det nødvendigt med undervisning?

Der er ingen krav om uddannelse, men det anbefales, at personer der skal betjene en hjertestarter gennemgår et kort kursus i brug af hjertestarter.

Hvordan ved jeg, at der er tale om et hjertestop?

Ved hjertestop mister personen hurtigt bevidstheden og der vil ikke være nogen tegn på liv. Når du har placeret elektroderne på personen, vil apparat analysere om der et behov for at afgive et stød.

Er det lovligt at betjene en hjertestarter?

Sundhedsstyrelsen bekendtgjorde på AED konferencen den 18. marts 2003, at lægfolk kan og må betjene hjertestartere, og anbefaler at apparaterne udbredes i Danmark.

Hvad koster en hjertestarter?

Der er forskel på de hjertestartere, og prisen hænger som regel sammen med den kvalitet og funktionalitet, der tilbydes. Typisk ligger prisen på en hjertestarter mellem kr. 10-15.000. Når man vurderer prisen, bør man også kigge på vedligeholdsomkostninger til batterier, elektroder osv.

Hvor kan hjertestartere være til nytte?

Eftersom hjertestop indtræffer i alle aldersgrupper og ofte uden forvarsel, er det umuligt at udstikke præcise retningslinjer for hvor, hjertestartere bør installeres. Nedenstående liste giver imidlertid eksempler på steder, hvor man er begyndt at opsætte apparaterne:

  • Private og offentlige virksomheder
  • Idrætspladser, fitnesscentre, svømmehaller, golfklubber m.m.
  • Færger, toge, fly, lufthavne, stationer
  • Underholdning (stadions, forlystelsesparker, kasinoer)
  • Indkøbscentre og butikker
  • Hoteller
  • Sundhedsvæsenet
  • Offentlige institutioner
  • Private hjem

Endvidere bør det eksisterende beredskab opgraderes således at også politi og brandvæsen har hjertestartere.

Hvilke fordele har min arbejdsplads ved at anskaffe hjertestartere?

Det primære formål med hjertestartere er naturligvis at redde liv. Derudover er der flere fordele for den enkelte arbejdsplads:

  • Klart signal om høj prioritering af medarbejdernes sundhed
  • Mindre risiko for at miste vigtige medarbejdere, kunder osv.
  • Mere tryghed i hverdagen for medarbejderne
  • Profilering af virksomheden over for eksterne omgivelser