Førstehjælpere giver ikke korrekt hjertemassage

18. januar 2005

To nye studier publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of American Medical Association (JAMA) viser at førstehjælpere ofte ikke giver korrekt hjertemassage i henhold til gældende retningslinjer.

I det ene studie 1 af målte Lars Wik fra Universitetshospitalet i Oslo trykdybde og –frekvens på 176 patienter ved hjælp af et accellerometer anbragt på patientens bryst. Hjertemassagen blev udført af ambulancebehandlere og anæstesisygeplejersker. Undersøgelsen viste bl. a. at brystkompressioner oftest ikke blev udført med tilstrækkelig dybde på trods af at flere studier indikerer, at hjertemassage er den vigtigste faktor i hjerte-lunge-redningen. Den gennemsnitlige trykdybde i studiet var på 34mm og kun i 28% af alle tilfælde nåede man den anbefalede trykdybde på 38mm-51mm.

I det andet studie fra et universitetshospital i Chicago, brugte Dr. Benjamin S. Abella et accellerometer tilsluttet en hjertestarter for at måle kvaliteten af hjertemassagen på 67 patienter med hjertestop. Også i dette studier blev der registreret stopper afvigelser i forhold til retningslinjerne på området. Der blev ikke givet hjertemassage i 24% af tiden under genoplivningsindsatsen. Samtidig blev der givet hjertemassage med en sub-optimal frekvens.

Undersøgelserne underbygger værdien af det unikke feed-back system i ZOLL AED Plus hjertestarter. AED Plus hjertestarteren er den eneste kommercielt tilgængelige hjertestarter, som måler trykdybde på brystkompressioner og vejleder førstehjælpere til give korrekt hjertemassage med en dybde på 38mm-51mm. Samtidig hjælper en metronome med holde at den rette frekvens på 100 tryk per minut. Metronomen aktiveres automatisk når førstehjælperen påbegynder hjertemassage.

Resultaterne af ovennævnte studier forventes at få indflydelse på de nye internationale retningslinjer for basal genoplivning som udarbejdes og offentliggøres i 2005.

Kilder:

1) Wik L et al., Quality of cardiopulmonary resuscitation during out-of-hospital cardiac arrest. JAMA 2005

2) Abella BS et al. Quality of cardiopulmonary resuscitation during in-hospital cardiac arrest. JAMA 2005; 293:305-310.